Historien bag MHVJ
MHVJ er stiftet sidst i 1960'erne, hvor størsteparten af Danmarks lokale jernbanenet
blev nedlagt. Veteranjernbanen har siden dengang samlet interessant, historisk jernbanemateriel
med det formål, at bruge dette materiel i et aktivt og levende museum.
Mariager-Faarup-Viborg Jernbane - MFVJ
Strækningen, som MHVJ i dag befarer, er oprindeligt jernbanen mellem Mariager over Faarup til Viborg.
Banen blev åbnet i 1927 som den sidste af de danske privatbaner, og den kørte de følgende 39 år, indtil
driften blev indstillet 31. marts 1966.
Strækningen fra Mariager til Fårup blev efterfølgende overtaget af Mariager Kommune for at sikre
banetransport af gods til havnenes kunder. I de følgende godt 20 år blev der ved DSBs foranstaltning kørt
godstog til Mariager.
MHVJ stiftes
De første tanker om en veteranbane på strækningen ved Mariager og Handest dukkede op
i midten af 1960-erne. Få år før var Danmarks første veteranjernbane mellem Maribo og Bandholm åbnet på Lolland.
Som sædvanligt mødes nye tanker jo med skepsis, så det var hårde odds arbejdsgruppen
arbejdede under. Det var ikke fordi man satte sit lys under en skæppe: Man foreslog at stå for daglig
kørsel mellem Mariager og Fårup, men disse planer blev (nok heldigvis) ikke ført ud i livet.
Et andet forslag gik på at lave søndagskørsel for turisterne i sommerhalvåret. Dette
forslag bakkede Maraiger Kommune op allerede i 1966 ved at stille sporet gratis til rådighed
for veterantog, på de dage i ugen, hvor sporet ikke blev brugt til godstog.
I løbet af 1966 fik man også fat i et lokomotiv: VLTJ 7, og det kunne, i første omgang, komme indendørs
i MFVJs remise i Mariager. Remisen blev dog solgt til privat industri, og banens medlemmer
lærte i de følgende 16 år, hvordan man arbejder udendørs.
Klar til åbning 1968
Året 1967 blev brugt til både at arbejde på materiellet men også til at få det formelle på plads.
Dette arbejde troede man var på plads i løbet af 1967, og der blev planlag åbning af banen 16. juni 1968.
Der er dog meget papirarbejde for at drive jernbane, men der skal også være lovhjemmel!
Kort tids, faktisk meget kort tid, før den planlagte åbning, konkluderede Trafikministeret,
at der ikke var lovhjemmel til at drive veteranjenbane på den planlagte måde (MBJ, der jo åbnede i 1962
kørte på Lollandsbanens koncession, så forholdende der var anderledes).
Det lykkedes dog bl. a. med bistand fra det lokale folketingsmedlem Otto Mørch at få
trafikminister Ove Guldberg til at fremsætte det nødvendige lovforslag til Lov om veteranbaner.
Loven nød fremme i Folketinget, og man troede nu, at alt var klart. Men så kom den næste malurt
i bægret: En voldsom stor forsikringspræmie. For at køre nogle tog om søndagen ville Lloyds have
kr. 25.000 om året. Sammenlign dette med, at den netop nedlagte Randers-Hadsund Jernbane, der
kørte hver dag, kunne nøjes med kr. 16.000 om året.
Mens der således ikke var kørsel på "hjemmebane", s var der heldigvis brug for veterantog
rundt omkring på strækninger, hvor man kunne køre med DSBs støtte.
Det lykkedes dog at komme til at køre på MHVJ i 1969, da man tegnede en en-dags forsikring,
og man kørte Randers-Mariager-Randers.
Endelig lykkedes det
Hen over vinteren 1969/70 var det lykkedes at få forsikringsspørgsmålet på plads, og den 2. maj
1970 kunne Mariagers borgmester Ib Frederiksen og amtsborgmester Robert Svane Hansen klippe
båndene over og erklære MHVJ åbnet.