Mariager-Handest Veteranjernbanes 40 års jubilæum, fredag den 30. april 2010
To damplokomotiver, 4 teaktræspersonvogne og en pakvogn markerede 40 året for åbningen af
Mariager – Handest Veteranjernbane. Et harmonisk jubilæumstog, 67,4 meter langt og en
togvægt på i alt 135 tons, der tog sig flot ud den forårsdag i april måned, da
det kl. 12:00 afgik fra Mariager station. 130 indbudte jubilæumsgæster havde indtaget
personvogne og kunne herfra nyde den afvekslende natur på den godt 16 kilometer lange
strækning til Handest.
Fire årtier tidligere, den 2. maj 1970, afgik veteranbanens indvielsestog bestående
af et enkelt damplokomotiv og 4 personvogne. Meget er hændt i løbet af disse fyrre
år, men sjovt nok var tre af personvognene med både i 1970 og igen i 2010. Dengang for
fyrre år siden var vognene netop udgået af ordinær drift og stille og roligt gledet
over til at blive veteranbanemateriel; stort set fra den ene dag til den anden.
En af vognene, C 7 fra Thisted – Fjerritslev Jernbane var blot 35 år gammel den gang.
Nu har vognen mere end fordoblet sin alder og har været aktiv ved veteranbanen længere,
end den kørte i ordinær drift. Den lille hyggelige vogn fra Scandia var bygget til at
køre mellem Fjerritslev og Thisted og for måske en sjælden gang at køre helt igennem
til Aalborg. Den havde ingen anelse om, at den senere i livet - i sit otium - skulle
komme til Skagen, køre til Grenå, besøge Løgstør, tage en tur over Lillebælt til Fruens
Bøge, nå til Hou, Thyborøn eller Nørre Nebel. Og det gælder i øvrigt alle dens andre
personvognskolleger fra forskellige privatbaner. Alle har i dag en særdeles aktivt
efterlønstilværelse hos Mariager – Handest Veteranjernbane. Her gælder ingen 200 timers regel!
Havde man den gang i 1927 fortalt banebørsterne, der anlagde
Mariager – Fårup – (Viborg) Jernbane, at en veteranbane (det ord og begreb var ganske
ukendt dengang) ville overhale den nyanlagte privatbanen i alder, ville de blot have
rystet på hovedet og måske taget sig en ekstra dram eller to ovenpå en sådan melding.
Men det skete. Veteranbanen overhalede i 2009 aldersmæssigt den for længst hedengangne
privatbane, der ”kun” nåede en alder på 39 år.
Således bliver tid en ejendommelig ting.
Den 30. april var Triangelvognen FFJ M 1210 også ude at køre i forbindelse med jubilæet.
Motorvognen fremførte et lille privatbanegodstog, ganske, som den også gjorde i sine 32
år hos Aalborg Privatbaner. Samme dag krydsede jubilæumstoget også Frichs
diesellokomotiv D 12 fra Nørre Nebel-banen. Lokomotivet fremførte et lille
præsentationstog med den nyistandsatte nu 100 årige bogiepersonvogn B 51 fra Frederiksværk-banen.
De indbudte gæster fik på jubilæumsdagen lejlighed til at opleve forskelligt
privatbanemateriel, repræsenterende tidsperioden fra starten af 1900-tallet frem
til omkring 2. Verdenskrig. Det samme gjorde de mange rejsende, der dagen efter
benyttede sig af muligheden for at opleve MHVJ. Alle sejl var sat, og dagen bød
på 7 dobbeltture med damplokomotiv, damp i forspand, diesellokomotiv og motorvogne.
6 krydsninger i alt blev afviklet denne ene dag i True, en travlhed som den kønne lille
landstation med garanti aldrig nåede at opleve i privatbanens tid.
Flot og strampudset materiel var ikke det eneste, der mødte jubilæumsgæsterne. I Handest
ved den gamle hovedvej 15 overgik stationsbygningen for 5 siden til veteranbanens
ejendom. Et stationsmiljø er nu for alvor ved at skyde op omkring stationen. I privatbanens
tid var Handest en ”pæn” mellemstation (uden at være prangende) med læssespor, som 2
sporskifter forbandt med spor 1. En ”standard sporplan” for en privatbane. Til
sammenligning var der jo de store privatbanestationer, hvoraf den allerstørste
var Svendborg med adskillige togvejsspor, perroner og et utal af læssespor og
sporskifter. ”Sydfynskes” stolthed. I dag er rollerne byttet om. Svendborg station
har bevaret eet (- jo, der er kun eet) sporskifte, og ”Sydfynske” er nu historie.
Handest station har i dag ikke færre end fem 5 sporskifter, en vognhal og ikke mindst
en drejeskive, som er i ”daglig” funktion. Her giver veteranbanen ”en omgang”, idet
damplokomotiver og motorvogne vendes til fryd for passagererne og ikke mindst for
fotograferne. Drejeskiven har mange år på bagen, 132 for at være helt korrekt!
Bygget høs Møller & Jochumsen i Horsens i 1878 og indtil for omkring 10 år siden
beliggende foran DSB-remisen i Holstebro. I Mariager er også en drejeskive, blot
længere, men til gengæld elektrisk drevet, hjembragt i 1979 fra den gamle Frederikshavn
station, hvor drejeskiven var Skagensbanens ejendom. Remisebygningen i Mariager
opførte veteranbanen i 1984, og den huser værksteder og overnatningsfaciliteter.
Slut er for længst den epoke, hvor veteranbanefolkene overnattede i en
udrangeret 1. klassepersonvogn, litra AF, og hvor eneste vaskemulighed var
i ”det røde hus på havnen”.
Stationskontoret og billetsalget i Mariager har også i de forløbne fyrre år haft
en omskiftelig tilværelse; de første par år i det gamle vaskehus i baggården til
stationsbygningen, så i lampisteriet ud til perron 1, derefter i en personvogn for
så at flytte til pavillonen til rutebilstationen. I de sidste 15 år har veteranbanen
haft stationslokaler på havnefronten sammen med 2 nyanlagte perronspor.
Men det slutter ikke her. Der er planer om omlægning af hele havnemiljøet, hvor
veteranbanen inddrages og integreres yderligere i området. Måske med ”ny” drejeskive
for enden af perronsporene?? – Ligesom på den gamle Stubbekøbing station. Måske
fejres 50 års jubilæet her, i nye omgivelser, med yderligere et køreklart
damplokomotiv (fra Skagensbanen) og måske med en nyistandsat Kieler-vogn (fra
Hadsund-banen) holdende med motoren i gang i spor 2?
Det er ikke blot materiellet, der er blevet 40 år ældre. Det er veteranbanefolkene
også. Mange veteranbaneentusiaster er gennem årene gået gennem MHVJ, nogle har hængt
ved i kortere tid, andre i lang tid; mange hænger gud ske lov fortsat ved banen. -
Unge entusiaster er blevet ældre, nogle er endda blevet ”kustoder”, og så er der
fortsat 6 medlemmer, der har været med lige fra starten i 1970. De fleste var med
til at bemande jubilæumstoget og stationerne den 30. april i år. Blandt jubilæumsgæsterne
var den daværende driftsbestyrer fra 1970 og den dengang nyvalgte borgmester i
Mariager Kommune, der stod for den formelle ”båndoverklipning” for fyrre år siden.
Snakken gik livligt i jubilæumstoget, stemningen var fin, sandwichene i Handest
var fremragende, jubilæumsøllet var godt, og vinen havde den rette temperatur.
DSBs jernbaneorkester fra Randers stod for musikken og satte stemningen ekstra i
vejret, og man mindedes gamle dage og fik hilst på gamle venner.
Et godt arrangement sluttede ud på eftermiddagen den 30. april. Aftenen efter
var der stor fest for alle veteranbanens medlemmer med skål og med taler, men
ikke skåltaler; det driver man ikke jernbane med.
Et velgennemført jubilæum var til ende. ”Verdens dejligste veteranbane” har
overstået sin ungdom, har det godt og er fyrre og fortsat frisk og fyrig.
Max S. Rasmussen
”Chefkustode”