Det meste af arbejdet har fundet sted i remisen i Viborg. Billedet til venstre viser hjulafdrejning og billedet nedenfor  arbejdet med røgkammeret.

Det er klart, at et arbejde, der har strakt sig over så mange år, og faktisk løber op i over 10.000 mandetimer, ikke lader sig vise på kun to billeder.

En del af arbejdet med damplokomotiver omfatter også det, at benytte arbejdsmetoder, som ikke længere anvendes andre steder.

Et vigtigt element i arbejdet er således at bære disse dicipliner videre til kommende generationer. Et eksempel på dette er f. eks. nittearbejde, der i stort omfang benyttes på dampkedlerne, men som ikke anvendes mere i industrien i dag.

Samtidigt med så omfattende restaurering skal afdelingen også vedligeholde den damplokomotiver, der er i drift. Dette arbejde finder som regel sted i remisen i Mariager.

I øjeblikket arbejdes der på at lave nogle opfølgende opgaver på HV 3, men der er også allerede spændende tanker i gang omkring det næste store restaureringsprojekt. Så selvom man nu har to velfungerende damplokomotiver, så er der stadigt mod på at kaste sig over endnu en opgave af større omfang.

Arbejdsløse bliver man i øvrigt aldrig på vores værksteder, for også uden store projekter findes der masser af arbejde. Det er gamle maskiner, som vi benytter, og de bliver jo slidt. Men der er også regler for lokomotiver, som siger, at de hvert 12 år skal underkastes et omfattende eftersyn (en revision), og for damplokomotiverne er det særligt kedlen (eller rettere: kedelrørene), der "slides".

Det kan lyde underligt, men faktisk så holder de rør, der er i kedlen, ofte ikke mere end 10-15 år, hvilket så falder sammen med den omtalte revision. Da man imidlertid ved en sådan revision normalt skal have kedlen løftet af lokomotivet, så blvier arbejdet meget omfattende. Selve kedlen er der som regel intet i vejen med.